Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Velkommen

Aftensang i præstegårdshaverne

 onsdag d.28. juli i Melby Præstegårdshave, Melbyvej 113, kl.19.00

 onsdag d.11. august i Torup Præstegårdshave, Haldvejen 7, kl.19.00

Velkommen til tre aftener, hvor vi synger fra Højskolesangbogen med et let akkompagnement til.

Der er mulighed for at vælge sange selv og sangbøger findes på stedet. Det er gratis at deltage og der vil blive serveret kaffe/te og kage undervejs i programmet.

Hvis det regner, går vi indenfor i Præstegården/Kirken.

Ring til den aktuelle præst for info.

På glædeligt gensyn!

Sognepræsterne Lotte Grønborg og Kristian Hein, Torup Sogn,

og Eva Berger, Melby Sogn

 

Nu er det tilladt at synge med ved kirkelige handlinger

Efter gældende regler må der være 90 mennesker i Melby Kirke om der IKKE synges og 33 (afstandsreglen) om der synges – men er folk i samme ’boble’ kan der tillades flere helt op til 45 (kvadratmeterreglen) efter en konkret vurdering.

Velkommen i Melby Kirke.

Menighedsrådet.

Aktiviteter genopstartet i uge 21 2021

Melby Koret startede igen 26-5-2021 og mødtes i Sognegården. Såvel sang- og gensynsglæden var stor blandt stemmerne: Sopran, alt, tenor og bas – dirigenten var især begejstret over klangen i korsvarene.

Højskolesangen om aftenen var også en god og varm oplevelse, hvor 19 deltog, sang igennem og valgte sange bordet rundt. Sidste gang før sommerferien, onsdag, den 30. juni.

Ved TorsdagsCafeen deltog 21 glade cafe-gæster, der blev sunget et par sange og spist lækker kringle til den gode stemning, hvor snakken gik.

Alle aktiviteter holder sommerferie, men starter op igen i august til sædvanlig tid

 

Kalender

Indskrivning til konfirmationsundervisning

Indskrivningen til konfirmations-forberedelse og efterfølgende konfirmation kommer til at foregå:

Torsdag d. 26. august mellem kl.15-18

Man kommer og indskriver sig, når man kan i dette tidsrum.

Det foregår i Konfirmand-stuen, Melbyvej 113

Til indskrivningen skal medbringes: Én forældre/værge, konfirmanden selv og dennes cpr-nummer

På denne dag vælger man også hvilken af de to datoer man vil have konfirmation. Enten Kristi Himmelfartsdag d. 26. maj eller lørdagen efter d. 28. maj 2022

Klokkeslettet er endnu ukendt, da det kommer an på, hvor mange der vælger den samme dato

Med venlig hilsen

Eva Berger, præst
Melbyvej 113
3370 Melby
evbe@km.dk
47 92 30 55

Generelt om konfirmation

I Melby Kirke afholdes konfirmationerne på 8.klassetrin.

Undervisningen starter gerne i slut august eller start september og løber indtil selve konfirmationen.

Der fejres konfirmation Kristi Himmelfartsdag og lørdagen efter.

Alle bliver konfirmeret den dag de ønsker (Kristi Himmelfart og lørdagen efter), og man kan allerede nu planlægge fremtidige konfirmationer (indenfor rimelighedes grænser).

Hold øje med hjemmesiden for information om den kommende sæson

Sognepræst Eva Berger kan kontaktes i tilfælde af tvivl på evbe@km.dk

Bliv frivillig - der er brug for dig

Vi kunne godt bruge din hjælp.

Der er brug for flere hænder til afholdelse af torsdagscafé i Sognegården.

Opgaverne består i at anrette ved fællesspisninger og være vært/værtinde i Caféen med de opgaver, som det medfører.

Udvalget, som arrangerer torsdagscafé er en gruppe som brænder for fællesskabet. Der er altid plads til flere, som gerne vil hjælpe til og dele en hyggelig torsdag eftermiddag i selskab med andre. Man forpligter sig ikke udover, hvor langt lysten rækker, men man bliver en del af et godt sammenhold.

Hvis du har lyst til at give en hånd med, så kontakt sognepræst Eva Berger

Vi glæder os til at byde dig velkommen!!